Første samtale
Vi starter med en samtale, hvor vi gennemgår dit udgangspunkt, dine ønsker og dine muligheder.
Nogle af mine klienter kommer med noget helt konkret, de ønsker at få lavet og søger mod Korea fordi priserne og behandlingerne er bedre, mens andre bare ved, at de gerne vil til Seoul på ferie og er nysgerrige på, hvilke behandlinger, der kunne være relevante.
Skræddersyet behandlingsplan
Herefter lægger jeg en plan for dig, som du får inden afrejse. Jeg står for kontakten med klinikkerne og hospitalerne og tager mig af alle bookingerne.
Alt bliver planlagt, så opholdet hænger godt sammen fra start. Du får en samlet plan med tider, adresser og praktisk information, så du ved, hvad der skal ske og hvornår.
Derudover får du et prisestimat, så du har et godt overblik over økonomien, inden du rejser.
Mens du er afsted
Når du er i Seoul, starter behandlingerne altid med en konsultation hos lægen. Der bliver sat god tid af, og det er her, den endelig plan bliver lagt.
Du kan også opleve, at lægen eller behandleren anbefaler noget andet end det, der oprindeligt var planlagt, når de har mødt dig og vurderet din hud, dit hår eller din krop nærmere.
Du er på intet tidspunkt bundet til en bestemt behandling og kan altid takke nej til deres forslag.
Under opholdet har du adgang til engelsktalende personale på klinikkerne, og jeg er tilgængelig på telefon og WhatsApp, hvis der opstår spørgsmål undervejs.
Hos rroan handler det ikke kun om behandlingerne. Jeg giver dig også mine bedste anbefalinger til restauranter, shopping og steder i Seoul, der passer til dit ophold.
Det vigtigste for mig er, at du føler dig tryg, taget godt hånd om hele vejen og får noget helt særligt med hjem fra Seoul.
Har du lyst til at vide mere? Så kan du kontakte mig her.