Oftest stillede spørgsmål om rroan og behandlinger i Seoul

Hvordan udvælges klinikker og hospitaler?

De er nøje udvalgt på baggrund af erfaring, specialisering og naturlige resultater. Flere af stederne har jeg selv prøvet, mens andre er anbefalet af samarbejdspartnere i Korea, som jeg har stor tillid til.

Skal jeg vide præcis, hvilke behandlinger jeg ønsker?

Nej. Det er ikke nødvendigt at vide præcis, hvad du ønsker på forhånd. Nogle kommer med en konkret behandling i tankerne, mens andre bare ved, at de gerne vil til Seoul og er nysgerrige på, hvad der kunne være relevant for dem.

Er jeg bundet til bestemte behandlinger på forhånd?

Nej. Den plan, jeg laver inden afrejse, er altid et oplæg baseret på det, vi har talt om. Når du er i Seoul, vurderer lægen altid din hud, dit hår eller din krop først, så de kan give dig anbefalinger ud fra dine ønsker og det, de vurderer, giver bedst mening.

Taler de engelsk?

Ja, der er altid engelsktalende personale på de steder, jeg arbejder med.

Hvornår bør jeg tage kontakt for at booke?

Du kan kontakte mig, når du har lyst, men jeg anbefaler, at der som minimum er en måned til din afrejse, så der er god tid til planlægning og booking.

Hvor lang tid skal jeg være i Seoul?

Det afhænger af, hvad du ønsker at få lavet. Et ophold kan være alt fra få dage til et par uger, og jeg hjælper med at sammensætte et program, der passer til den tid, du har.

Hvad dækker dit honorar?

Det dækker hele processen fra første samtale til planlægning, booking og løbende kontakt før, under og efter opholdet.

Hvor meget koster behandlingerne?

Priserne varierer afhængigt af klinik og behandling. Efter vores første samtale giver jeg dig et realistisk overblik over de muligheder, der passer til dine ønsker og dit budget.

Kan jeg rejse alene?

Ja. Det er helt almindeligt at rejse alene, og opholdet bliver planlagt, så det føles trygt og overskueligt hele vejen. Du kan enten rejse til Seoul med behandlingerne som formål eller lade dem være en del af en ferie med venner eller familie.

Kan jeg få hjælp undervejs?

Ja. Jeg er tilgængelig på telefon og WhatsApp under hele opholdet, og du er altid velkommen til at ringe eller sende mig en besked, hvis der opstår spørgsmål undervejs.